Så er vi snart tilbage…

Hverdagen vender snart tilbage, og endelig er der lidt tid til at opdatere hjemmesiden. Folk har fået øjnene op for klimaet, og vi håber, at det også vil smitte af på indsatsen på miljøområdet.

Besøgene på hjemmesiden har været stabilt, selvom der ikke har været nogen nyheder. Vi ligger på 100.000 besøg på årsbasis, men kun 10.000 af dem kommer fra Danmark. Hvorfor vi får 90.000 fra udlandet, det må have noget at gøre med diverse søgemaskiner og spamtrolde.

Sidstnævnte oversvømmer os med links til alle mulige obskure hjemmesider, hvor man sælger diverse ydelser og medikamenter. Efter at Donald Trump dumstædigt påstod, at hydroklorokin var en kur mod Covid-19, så væltede det ind med spam omkring det førnævnte. Tak, Trump… :-/

Både Hr. og Fru Jensen har været tilbage i det offentlige i et stykke tid nu, men vi vil gerne udbygge hjemmesiden med endnu mere vigtig information i den nærmeste fremtid, når ungerne sover, vel at mærke…