Åbent brev til Toms

Kære Toms

Jeg har i mange år været glad for jeres produkter. Faktisk er de blandt det bedste slik, som jeg kender.

Men sidste år påpegede Det Europæiske Fødevareagentur, at palmeolie kan være kræftfremkaldende. Selvfølgelig mangler der flere undersøgelser og viden på området, men ovenstående har skabt undring hos os:

  1. Hvorfor bruger I palmeolie i stort set hele jeres sortiment? Har solsikke-, raps- eller kokosolie ikke de samme fødevareegenskaber?
  2. I både skriver på jeres hjemmeside og  fortæller gladeligt på jeres omvisningsture om jeres store produktansvar, men med brugen af palmeolie er I med til at øge fældningen af regnskov. Bør det ikke veje tungt hos jer?
  3. Der er rejst en bekymring omkring palmeolie af EFSA. Hvad gør I fremadrettet for at mindske bekymringen hos slikelskere?

Følgende er sendt til Toms Gruppen, ligesom det er publiceret på vores hjemmeside. Vi ser frem til jeres svar…

Med venlig hilsen
Gronfamilie.dk

 

Skriv en kommentar