Mad

Grøntsager

Agurker: Du kan risikere at støde på en eller flere restpesticider i 68% af danske, konventionelle agurker. Ydermere sporede man ofte flere end ét pesticid på agurkerne. Det er grunde nok til at vælge den økologiske variant.

Asparges: I en nyhed fra februar 2018 kunne man læse, at asparagin kan have en negativ effekt, hvis man i forvejen er ramt af kræft. 

Gulerødder: Fra 2011 til 2016 steg antallet af gulerødder med pesticider fra 7% til 42%. Det er noget af en stigning, som viser en tendens og dermed grund nok til at vælge økologisk.

Kartofler: Man kan spore op til 15% pesticidrester i konventionelle danske kartofler, mens udenlandske kan indeholde op mod 37%. Køb dansk eller økologisk for at minimere indtaget.

Tomater: Forbered dig på et chok; Udenlandske tomater indeholder op mod 62% pesticidrester, mens den danske variant kun har 8%. Bonusviden: Tomater er egentlig frugter.

Frugt

Citrusfrugt: Undgå at bruge skrællen, hvis frugten er konventionelt dyrket. Der sidder mange pesticidrester heri, og ofte vokses skrællen for ikke at mugne, hvilket holder på pesticiderne. Læs om klementiner her.

Honning: I oktober 2017 viste en analyse af 200 prøver af honning fra forskellige steder i verden, at man kunne spore et insektmiddel i honningen. For Europa galdt det 79% af prøverne. Det vides ikke, om man undgår kemikaliet, ved at vælge økologisk. Læs mere hos Videnskab.dk.

Jordbær: 86% af udenlandske konventionelle jordbær indeholder pesticider. Det samme gør 74% af de tilsvarende danske bær. Her er en god mulighed for at plante selv, for økologiske jordbær er ofte en sjældenhed.

Vindruer: De dejligt søde druer kan indeholde flere forskellige pesticider, og dermed er der risiko for cocktail-effekten; en sammenblanding af pesticider, som hver især ikke er skadelige, men forsøg viser, at kombinationen af flere giver et helt andet resultat.

Æbler: Selvom man kan få økologiske æbler, så tillader et EU-direktiv æbleavlerne til at sprøjte med en mindre mængde. Danske æbler er derfor at foretrække, særligt hvis de kan fås økologiske.

Bagepapir og madpakkepapir

Her anbefales at købe miljømærket, da modparten er fyldt med flourerende stoffer, som skal virke fedtafvisende. Svanemærkede udgaver er uden disse stoffer.

Gær

Økologisk gær laves på økologiske gærceller, hvorimod konventionel gær er et restprodukt fra anden produktion. Foruden sprøjtestoffer indenholder konventionelt gær også ammoniak, svovlsyre og en masse syntetiske tilsætningsstoffer. Læs mere på denne blog.

Mikroovnspopcorn

Som i afsnittet med bagepapir, så følger en sag om mikrobølgepopcorn.

I 2015 blev Tænks test af embalage med flourende stoffer forsidestof hos TV2. Stofferne kan nemlig vandre fra embalagen og over i fødevaren. COOP valgte som eneste kæde at trække sine popcorn tilbage for at lave en ny embalage. Gå derefter popcorn i COOP’s butikker.

Madkasse og drikkedunk

Det er ikke ligemeget, hvilke beholdere du vælger til din madpakke. Flere kan indeholde forskellige stoffer, som overføres til mad ved brug.

Kig efter BPA-frie produkter, såsom Sistema. Vær opmærksom på, at stanniol smitter af ved syreholdige fødevarer såsom citroner, og desuden er det ekstremt skadeligt for miljøet.

Øl og vand på dåse

Desværre viser det sig, at dåser kan afgive bisphenol-A til sodavand, hvilket en test hos Tænk viste i vinteren 2016. Man må formode, at det samme gælder for andre drikkevarer på dåse, herunder øl og energidrink. I testen indgik bl.a. Faxe Kondi og Coca Cola.

Kød

Der er en række ting, som man skal være opmærksom ved de forskellige slags kød. Svinekød er mest kritisk, da MRSA huserer i stort set alle konventionelle svinestalde. Problemet med det økologiske kød, som ellers er fri for MRSA, er, at det sendes til de samme slagterier som det konventionelle, og dermed er man ikke bedre stillet, når begge slags kød skæres på de samme maskiner.

Sodavand og saft

Herfra lyder rådet, at du undgår sodavand og saft, som indeholder aspartam. Det gør de fleste sukkerfri sodavand, med mindre at de bruger stevia som sødemiddel. Når det gælder saft, så står det anført som phenylalaninkilde.

Drik få almindelige sukkerholdige sodavand. Rådet lyder ½ liter for børn pr. uge. 

Energidrink

Det her er et affaldsprodukt uden lige. De indeholder intet godt overhovedet, og indholdet af koffein kan være skadeligt for børn.

Akrylamid

Akrylamid opstår i kulhydratholdige fødevarer, når man tilbereder ved høj varme i ovn, på pande eller på grill.

Fødevarestyrelsen har en guide til, hvordan du undgår, at stoffet opstår i mad. Helt generelt skal du blot være opmærksom på tilberedning over 120 grader, særligt når det gælder kartofler og branket kød.

Stråforkortere i brød

Ser man sig for, så er det relativt nemt at undgå stråforkortere. De bruges på marken til at gøre kornstråene kortere og dermed mindske skaden ved storme, hvor kornet nemt knækker.

Desværre har de en indvirkning på mænds fertilitet, og denne artikel fra 2010 viser, hvor slemt det har stået til. I dag profilerer de fleste brødproducenter sig med at være fri for stråforkortere, men det helt billige brød er ofte fyldt med det. Gå efter mærkevarene (Kohberg og Schulstad) eller vælg en økologisk variant.

Gryder og pander

Du skal se efter, om producenten lover, at gryden eller panden er fri for PFC, PFAS og flourstoffer. Allerhelst anbefales gryder og pander i rustfrit stål.

Uanset om der er kemi i dit køkken eller ej, så skal du være opmærksom på, om der er hul i belægningen. Det kan opstå, hvis man bruger skarpe redskaber på panden. Husk ligeledes, at paletter og lignende også skal være fri.

Læs mere på Tænk eller Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fisk

Som et nyt værktøj kan man faktisk spore sin tun via Dansk Supermarkeds hjemmeside. På den måde kan du finde navn på fiskeren, båden, dato for fangst og meget mere. Find koden på din dåse tun og tast den ind på denne hjemmeside.

Frø og korn

Der er meget hype om visse frø- og kornsorter. Her kan du blive klogere på ‘moden’:

Chiafrø: Superfood eller modefænomen? Chiafrø indeholder en masse gode fedtsyre, men dansken får rigeligt, såfremt man følger kostrådene. Læs mere hos Tænk.

Salt

Salt er siden år 2000 blevet  beriget med jod for at kompensere for det manglende indtag heraf.

Det største problem med salt (foruden højt blodtryk) er indholdet af mikroplast i salt. Den største koncentration finder du i havsalt, hvorfor du med fordel kan vælge andet.Bonusviden: Salt er et mineral, ikke et krydderi.

Madembalage

Grundet en nyhed fra april 2018 er der et behov for at oplyse omkring den indpakning, som maden købes i. Generelt set bør det være plastik, da papir- og papembalage indeholder en række problematiske stoffer, som kan overføres til maden.

Tænk har en række gode råd til rigtig ompakning.

E-numre

Her følger en lille oversigt over, hvilke grupper E-numrene tilhører.  Den giver et nemt overblik, når man står ude i supermarkedet. Som forbruger skal du være særligt opmærksom pår E250, da der er mistanke om, at det er kræftfremkaldende.  

E100-199 – Farvestoffer 

E200-299 – Konserveringstoffer 

E620 -640 – Smagsforstærker 

E950- 967 – Sødestoffer 

 

Vitaminpiller

I en nyhed fra maj 2018 anbefalede en forsker at droppe vitaminpillerne, såfremt man allerede spiste varieret, da man faktisk kan indtage for mange vitaminer til skade for kroppen. Dertil kommer, at vitaminpiller fra bl.a. Multitabs (Orkla) indeholder palmeolie, hvilket man bør undgå jvf. nyeste forskning.