Undgå varme ting i service af bambus

Melaminplastik har længe været kendt for at frigive skadelige stoffer til maden, særligt når tallerkener og kopper blev brugt sammen med varme mad- og drikkevarer. Så vi hoppede alle på bambusbølgen og levede lykkeligt til vores dages ende… eller?

Nej, svaret på alle problemer var åbenbart ikke bambus, for det kan også afgive skadelige stoffer, hvis man er ude for en uheldig kombination af varme ting i et bambusblandingsprodukt. Det skriver Tænk på baggrund af tyske test af bambus produkter.

Det gode er, at rene bambusprodukter ikke afgiver skadelige stoffer. Det dårlige er, at flere producenter bruger bambusplast, hvorfor jeg spørger dig; kan du huske, hvilket produkt du har købt?

Herhjemme bruger den mindste på to år nu almindeligt service, men skulle vi købe nyt børneservice, så blev det nok i stål næste gang.

Læs hele artiklen på Tænk, den er ret informerende!