Online-butikker ignorerer krav til legetøj

Den anden dag skrev vi, at regeringen vil stramme op på kravene til online-butikker, som sælger billigt legetøj med skadelig kemi, men det virker til, at der ikke sker ret meget.

Kort fortalt: Miljøstyrelsen bad tre online-butikker (Wish, eBay og Amazon) stoppe salget af ti bestemte slags plastiklegetøj, men DR afslørede, at man stadigvæk kan købe seks af de ti stykker legetøj, uanset at butikkerne har proklameret, at de blev fjernet med det samme.

Det bliver spændende, om regeringen kommer nogen vegne med deres intentioner.

DR har sammensat en liste med det legetøj, som alle nu bør undgå.